Digitale krænkelser: Er kunstig intelligens et supervåben for kriminelle? [København]

Fredag d. 17. november 2023 kl. 9-10 hos Dansk IT i København.

Om arrangementet

Med kunstig intelligens har kriminelle fået et supervåben, der kan bruges til at afpresse, krænke og chikanere ofre ved blandt andet at generere falske billeder og videoer. Apps kan afklæde personer og snuppe din stemme på sekunder. 

Hvordan skal vi som samfund forholde os til, at kriminelle nu har fået adgang til disse magtfulde værktøjer? Hvordan håndterer vi udfordringen, har vi den rigtige lovgivning og hvem har ansvaret her? Disse og flere spørgsmål taler vi om på vores sidste event.

Arrangementet udbydes i samarbejde med Digitalt Ansvar. Digitalt Ansvar er videnscenter for digitale krænkelser og digital vold. Digitalt ansvar har siden 2017 arbejdet for at bekæmpe og forebygge digitaliseringens skyggesider – ved at skabe og formidle viden og ved at samle fagfolk, forskere og organisationer i et samarbejde for mere digital ansvarlighed. Fra 2023-2026 har Digitalt Ansvar fra Kulturministeriet mandat til bl.a. at monitorere udviklingen af tech-giganternes effekter på samfundet og skabe løsninger og debat på området.

Panelet

Emma Holten, Forperson, Digitalt Ansvar
Emma er er medstifter og redaktør på det normkritiske magasin Friktion og har desuden studeret ved Københavns Universitet. Hun udtaler sig i både nationale og globale sammenhænge om feminisme, feministisk økonoimi, digital aktivisme, og hvorfor privatliv på internettet er altafgørende for et demokrati, hvor alle er lige.

 

Mikkel Flyverbom, professor på Institut for ledelse, samfund og kommunikation, CBS 
Mikkels forskning undersøger spørgsmål om digitale forandringer, dataficering og gennemsigtighed i organisationer, med særligt fokus på forholdet mellem teknologier og samfund. Mikkel Flyverbom er medlem af dataetisk råd og formand for regeringens ekspertgruppe om techgiganter.




Moderator er Ask Hesby Krogh, direktør i Digitalt Ansvar


De andre paneldeltagere offentliggøres her inden længe.

Derfor skal du deltage:

  • Hør om tendenser indenfor AI kriminalitet.
  • Deltag i debatten om hvad der skal og må gøres.
  • Få indblik i skyggesiden af AI.

Er du ikke medlem af Dansk IT? Tilmeld dig arrangementet gratis her:

Hvis du ikke er medlem af Dansk IT, kan du stadig tilmelde dig arrangementet. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til meetinspire@dit.dk så sørger vi for at tilmelde dig.
 

Indhold - Torsdag - d. 12-10-2023

Hvem har magten over AI? [København]

Torsdag d. 12. oktober kl. 9-10.
I en serie af tre arrangementer stiller Dansk IT og Digitalt Ansvar skarpt på samfundsdebatten om kunstig intelligens. Ved dette første arrangement vil et panel debattere kunstig intelligens fra et feministisk perspektiv.

Indhold - Torsdag - d. 26-10-2023

Bliver verden mindre intelligent af AI? [København]

Torsdag d. 26. oktober kl. 16.30-17.30.
I en serie af tre arrangementer stiller Dansk IT og Digitalt Ansvar skarpt på samfundsdebatten om kunstig intelligens. Ved dette andet arrangement i rækken vil et panel debattere om generativ AI er en reel trussel mod vores viden, kultur og sprog.