Julemandens værksted [Faglig Torsdagsbar]

Torsdag d. 28. november kl. 14-17, Dansk IT's medlemshus, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø

Om arrangementet

Julen nærmer sig med hastige skridt, og julemanden har travlt! I 2024 er ønskelisterne digitale, og julemanden er selvfølgelig gået i skyen – men hvordan navigerer han i GDPR-kravene? Og hvordan sikrer han sig, at hans leverandører også lever op til reglerne?

Som om det ikke var udfordrende nok, har han også hænderne fulde med uvorne nisser, der halter lidt med cybersikkerheden. Hvert år prøver Grinchen at sabotere julen, og det giver julemanden grå hår, når han tænker på alt, der skal være styr på. Men bare rolig – vores eksperter står klar til at hjælpe ham (og dig) på vej!

Kom til Julemandens Værksted hos Dansk IT’s medlemshus, og bliv inspireret af spændende faglige indlæg, samtidig med at du kommer i julestemning. Vi byder på gløgg og æbleskiver og skaber plads til hyggeligt netværk med andre medlemmer.

Selveste julemanden er på plads og har sin egen liste af spørgsmål til oplægsholderne. Så kom og få ny viden og julehyg på én gang. Arrangementet er gratis for medlemmer!


Tag en kollega eller ven med – gratis

Som en ekstra julegave kan du tage en kollega eller ven med gratis. Send blot en mail med vedkommendes navn til meetinspire@dit.dk.


Oplæg og talere

"He’s making a list… GDPR-spørgsmål til julemanden!"
Bo Pyskow, CEO og Co-Founder, Sixtus Compliance & Technologies (se LinkedIn)

Kan julemanden lave en liste over børnenes ønsker, uden at bryde GDPR? Hvordan håndterer han de fysiske breve, han stadig modtager? Bo Pyskow hjælper julemanden (og dig) med at få styr på alle compliance-spørgsmålene – så vi sikrer, at julen bliver både glad og lovlig!

"Når forsyningskæden truer julegaverne"
Steve Morgen, internationalt anerkendt ekspert inden for SIAM (se bio)

Julemandens komplekse leverandørnetværk gør leverancerne usikre. Hvordan sikrer han, at alle gaver når frem til tiden? Steve Morgen vil dele, hvordan SIAM-frameworket kan hjælpe med at skabe kontrol i denne kritiske proces.

OBS: Oplægget er på engelsk. 

"Er julegaveproduktionen cybersikker?"
Reni Friis, Cyber Specialist  (se LinkedIn)

Grinchen forsøger at sabotere julegaveprocessen! Reni Friis hjælper os med at lave en risikovurdering af hele produktionen, så julemanden kan håndtere truslerne og sikre en tryg jul for alle.


Bliv medlem af Dansk IT og deltag gratis

Er du ikke medlem endnu? Som medlem af Dansk IT får du fri adgang til bl.a. en lang række faglige arrangementer året rundt, der styrker dine kompetencer og holder dig opdateret på de nyeste tendenser inden for it og digitalisering. Læs mere om vores medlemskab her »