En samtale i digitaliseringens skær og skygge: Hvad har de gang i, de 'digitale indfødte', og hvem er de?
Lyt til samtalen med Søren Schultz Hansen, Generation Digital, der som de unges ambassadør gør os alle klogere på hinanden
Nogle gange kan man godt få det indtryk, at med digitale indfødte er det lidt ligesom med vejret: Alle taler om dem (det), men ingen gør noget ved det ... Og så alligevel ikke.
Nok få i Danmark kender til de digitale indfødte bedre end Søren Schultz Hansen, der i næsten tyve år har arbejdet sammen med de unge; fra de første som blev 'født ind i digitaliseringen' med internettet, mobiltelefoner (og siden smartphones) og sociale medier, og alle dem der fulgte efter. Hvem er de? Hvad vil de, og hvorfor er vi bare alle sammen nødt til at tale sammen for at forstå hinanden? Det er blot nogle af de ting samtalen her handler om.
På billedet herunder sænker Søren skuldrene i studiet
Links:
- Find Søren på LinkedIn
- Bliv klogere på Generation Digital (og Sørens forskning og arbejde)
Samtalen er af (og med) Hans Ravnkjær Larsen, Dansk IT's utilpassede og udsendte reporter.