En samtale i digitaliseringens skær og skygge: Hvad er der med de e-mails, Agent Donau?

Lyt til samtalen med Conrad Donau Lauridsen der fortæller hvordan data science-værktøjer bruges hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nå, e-mails, det er da bare sådan nogle flade tekstfiler som ingenting fylder og let lader sig læse ...

Som om. Hør hvordan e-mails ser ud i virkeligheden, når data scientist hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Conrad Donau Lauridsen hjælper efterforskerne dér med at grave efter brud på Konkurrenceloven. Det kan være karteldannelser, det kan være når store virksomheder prøver at knuse små aktører i markedet, det kan være så meget der under ét kan kaldes urent trav.

Conrad fortæller om de værktøjer Efterforskningsenheden bruger for at finde hoved og hale i de enorme mængder af data den danske konkurrencemyndighed kan komme hjem med fra kontrolundersøgelser. Og nej, selv om de meste af disse data 'bare' er e-mails, er der ikke noget 'bare' over det arbejde. Lyt selv og bliv klogere på hvordan den slags i grunden snyder os alle.

Links:

  • Find Conrad (Agent Donau) på LinkedIn
  • Bliv klogere på hvad der er rigtigt og forkert omkring karteller - hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Har du mistanke om et kartel, kan du give et tip til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her

Samtalen er med Hans Ravnkjær Larsen, Dansk IT's utilpassede og udsendte reporter.