Digital modenhed i Tønder Kommune: Ledelsesprioritering og stærkt samarbejde med Dansk IT

Hvordan effektiviserer man rutineprægede arbejdsprocesser? Hvordan forbedrer man borgerens oplevelse? Og hvordan får man (alle) sine medarbejdere til at omfavne digitalisering? Tønder Kommune stræber efter et højt digitaliseringsniveau, og har derfor indgået en aftale med Dansk IT for at styrke den digitale modenhed og medarbejdernes kompetenceudvikling.

Tønder Kommune vil have den bedste digitaliseringsrådgivning og den bedste teknologi i kommunen. Kommunen har derfor fået udarbejdet en virksomhedsaftale med Dansk IT, der skal bidrage med at realisere kommunens mål - og ikke mindst sikre, at digital modenhed altid er et prioriteret punkt på dagsordenen hos både ledelsen og medarbejderne.

Tønder Kommune er langt fra den eneste kommune, der har indset, at den digitale transformation kræver konstant prioritering. Ansatte i bl.a. Ringsted Kommune, Københavns Kommune og Næstved Kommune er allerede i fuld gang med at gøre brug af deres medlemsfordele hos Dansk IT.  

Karen Alexandersen er IT- & digitaliseringschef i Digital Service i Tønder Kommune, og har stået i spidsen for udarbejdelsen af aftalen med Dansk IT. Hun var ikke i tvivl om, at det var lige præcis Dansk IT, de ville samarbejde med, og hvad de ville opnå med aftalen.

Et skræddersyet medlemskab

- For os har det været vigtig at indgå i et samarbejde med en uafhængig vidensforening som Dansk IT. Et samarbejde, hvor vi kan lade os inspirere, men også et samarbejde hvor vi kan bidrage med vores viden og metoder til gavn for andre. 

- Det er helt optimalt for os, at vi kan skræddersy vores medlemskab hos Dansk IT. På den måde sikrer vi, at medlemskabet matcher vores strategiske indsats omkring digitalisering, og at den røde tråd imellem strategi og løbende kompetenceudvikling tydeliggøres for den enkelte medarbejder. Det er min forventning, at vi på denne måde skaber en dybere forståelse for digitalisering og vigtigheden i at sætte det på dagsordenen i hele organisationen.

Digital modenhed kræver konstant ledelsesopmærksomhed

- I Tønder Kommune er vi nået langt i forhold til digital modenhed. Teknologien har for alvor sat sine spor på hverdagen i hele organisationen, og det skaber en naturlig opmærksomhed på det digitale mindset. Selvom vi er kommet langt, må vi også erkende at digital modenhed kræver konstant ledelsesopmærksomhed.

- Vi ønsker et højt niveau i forhold til digitalisering, hvilket forpligter os til at investere i kommunens medarbejdere, men også i kommunes borgere, som vi ikke må glemme i forhold til digital modenhed og kompetenceudvikling. Det er her, Dansk IT's kompetencegivende webinarer, e-learning kurser og det generelle samarbejde bliver et godt supplement for udviklingen af vores medarbejdere.

- Vi ønsker fortsat at gøre en særlig indsats for at sikre, at digitalisering bliver sat på dagsorden i hele organisationen. Vores teknologi skal leve og bo i alle områder i organisationen. Det kræver et stærkt samarbejde og ledelsesprioritering igennem hele organisationen, hvis vi forsat vil sikre, at vi har den bedste digitaliseringsrådgivning og den bedste teknologi i kommunen. 

Streg

Skal vi hjælpe med jeres digitale transformation?

En virksomhedsaftale hos Dansk IT består af nogle helt grundlæggende fordele, og derudover finder vi sammen frem til specifikke ønsker og muligheder, der tilpasses jeres virksomhed. Følgende fordele er gældende for alle virksomhedsaftaler:

  • Adgang til mere end 70 webinarer om året på læringsplatformen DIT Akademi
  • Gratis adgang til e-learning af høj faglig kvalitet på GoLearn og Skillsoft
  • Markante rabatter på kurser, konferencer og netværksgrupper
  • Målrettet on-boarding, læring og opfølgning med udgangspunkt i jeres mål
  • Jeres eget personlige site på DIT Akademi med indhold til jeres medarbejdere

Læs om alle fordelene her.