Som medlem af Dansk IT har du adgang til DIT Akademi – vores digitale læringsunivers med webinarer, e-learning, videoer, artikler og faglige værktøjer. Her kan du styrke dine kompetencer, holde dig opdateret på nye teknologier og få inspiration til dit arbejde med it og digitalisering.
Denne side hjælper dig godt i gang.
Sådan logger du ind første gang
- Klik på Log på i øverste højre hjørne.
- Hvis det er første gang, du logger ind, skal du vælge “Glemt kodeord?”.
- Indtast din e-mailadresse og opret et nyt kodeord.
Når du er logget ind, har du adgang til alle medlemsfunktioner på DIT Akademi.
Du bruger samme e-mailadresse og kodeord, når du logger ind på dit.dk.
Velkommen på DIT Akademi
Se denne korte video og få en introduktion til platformens muligheder.
Velkommen på DIT Akademi [Video]
Sådan kan du bruge DIT Akademi i din faglige udvikling
DIT Akademi er skabt til at gøre det nemt for dig at udvikle dine kompetencer – også i en travl hverdag.Her er fire gode måder at bruge platformen på:
Sæt tid af til læring
Planlæg fx 30–60 minutter om ugen til webinarer, videoer eller e-learning.
Brug indholdet i dialog med kolleger
Se et webinar sammen i teamet og brug det som udgangspunkt for faglig sparring.
Del viden i organisationen
Har du fundet noget relevant indhold? Del det med dine kolleger.
Sæt konkrete mål
Beslut hvad du vil lære – og hvornår du vil være i mål.
Kom i gang med e-learning
Her på DIT Akademi har du adgang til e-learning gennem vores samarbejde med to læringsplatforme: Skillsoft og GoLearn.
Begge platforme giver adgang til onlinekurser, men oprettelsen foregår lidt forskelligt.
E-learning fra Skillsoft
Som medlem af Dansk IT har du adgang til mere end 5.000 onlinekurser fra Skillsoft.
Sådan får du adgang til Skillsoft
Dansk IT anvender platformen Percipio til Skillsoft-indhold.
Første gang du bruger Skillsoft skal du oprette en adgangskode:
- Klik på dette link til Skillsoft/Percipio.
- Vælg "Har du brug for hjælp til at logge ind?".
- Indtast den e-mailadresse du bruger til dit Dansk IT-medlemskab.
- Du modtager en mail fra Percipio – klik på “Tilføj adgangskode”.
- Opret din adgangskode og log ind.
Når du logger ind første gang, bliver du bedt om at vælge interesseområder, så platformen kan foreslå relevant indhold til dig.
E-learning fra GoLearn
GoLearn giver adgang til en række kurser inden for blandt andet IT, projektledelse og digitale kompetencer.
Første gang du bruger GoLearn, skal du oprette en profil.
Sådan får du adgang til GoLearn
- Klik på dette link til GoLearn.
- Vælg “Tilmeld dig her”.
- Udfyld dine oplysninger.
- Husk at bruge samme e-mailadresse som til dit Dansk IT-medlemskab.
- Du modtager en bekræftelsesmail fra GoLearn (det kan tage 5–10 minutter).
Når din profil er oprettet, kan du logge ind og gå i gang med kurserne.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål, hjælper vi gerne:
- Login, medlemsopdateringer og support: dit@dit.dk
- Forslag til emner eller spørgsmål om aktiviteter: meetinspire@dit.dk