Danskerne tager ikke regeringens kriseråd alvorligt

Det var forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der første gang lancerede Beredskabsstyrelsens kriseråd til danskerne på Folkemødet i juni 2024, og siden har der været fokus på, hvordan danskerne kan ruste sig bedst muligt til en krisesituation uden el, vand, varme og internet. Men nu viser en ny rapport fra Rambøll og Dansk IT, der har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen (1.025 borgere) om deres syn på og viden om regeringens kriseråd, at trods regeringens opfordringer til kriseforberedelse har størstedelen af danskerne ikke fulgt rådene. Hele 58 pct. af befolkningen har således ikke opbygget et nødlager eller forberedt sig på anden vis.

Det står i kontrast til danskernes kendskab til de officielle råd for borgernes beredskab. Her viser rapporten nemlig, at to ud af tre borgere (64 pct) kender til rådene, mens blot 16 pct. af de adspurgte svarer, at de ikke kender til rådene. Værst ser det ud hos unge under 36 år, hvor blot halvdelen kender til rådene, mens hele 76 pct. af de ældre over 57 år kender rådene. Endelig viser rapporten, at mere end hver fjerde dansker (28 pct.) ikke føler sig rustet til en krisesituation. 

Asger Højen Danielsen, der er direktør i Rambøll Management Consulting med fokus på den offentlige sektor, ser med en vis bekymring på danskernes manglende interesse i at opbygge et privat beredskab:

“Det er tankevækkende og bør give anledning til refleksion, at så få danskere rent faktisk følger regeringens kriseråd. Når langt over halvdelen ikke har opbygget et lager af basale fornødenheder, risikerer de at være afhængige af hjælp fra det offentlige i en situation, hvor beredskaberne netop ikke er i stand til at hjælpe på normal vis. Lande som Sverige og særligt Finland har i mange år arbejdet indgående med borgernes beredskab, og her kan Danmark forhåbentlig hente inspiration til, hvordan vi bedre kan skabe forståelse for vigtigheden af et effektivt beredskab i de enkelte hjem. Enhver finne ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en krisesituation, hvilket er dybt forankret i deres historie, så det har naturligvis taget mange år at nå dertil,” siger Asger Højen Danielsen.

Manglende tillid til Danmarks digitale beredskab

Rapporten fra Rambøll og Dansk IT viser desuden, at næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) ikke er trygge ved Danmarks digitale beredskab i en krisesituation, hvilket indikerer en udbredt mistillid til Danmarks modstandskraft i forhold til digitale trusler. Derudover er knap hver tredje dansker (29 pct.) ikke tryg ved, at det offentlige generelt kan håndtere fremtidige krisesituationer.

Hos Dansk IT giver rapportens resultater da også anledning til panderynker:

“Den høje grad af digitalisering i Danmark har gjort langt størstedelen af borgerne sårbare over for cyberangreb og andre typer angreb, der lammer den digitale infrastruktur, herunder internettet og mobilnettet. Men der mangler tilsyneladende en grundlæggende forståelse for, hvor dybt afhængige vi alle er af velfungerende, digitale tjenester til kommunikation, informationssøgning, navigation, offentlig transport, sociale relationer og meget andet. Derfor er det også nødvendigt at opbygge så effektivt et digitalt beredskab som muligt,” påpeger Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT.

Dansk IT fremhæver, at det naturligvis indebærer, at man blandt andet gerne skal have en eller flere opladede powerbanks, ligesom at solcelle-baserede powerbanks kan være et fint supplement. Samtidig kan det f.eks. være en god idé, at man har gjort sig overvejelser om, hvordan man vil kunne agere og forholde sig helt uden digitalt udstyr og digital kommunikation. Tal f.eks. med dine børn om, hvordan de skal forholde sig, hvis I ikke kan komme i kontakt med hinanden via de normale digitale kommunikationskanaler.

Om IT i praksis®

For 29. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden indblik i borgernes holdning til digitalisering i den offentlige sektor, myndighedernes brug af kunstig intelligens i afgørelser, borgernes beredskab i en eventuel krisesituation, samt hvordan de forholder sig til samfundsmæssige bidrag til bæredygtighedsagendaen.

Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af Danmarks største virksomheder, der indgår i Børsens seneste top-1000 virksomhedsoversigt. Fra den private sektor har 112 it-ansvarlige og 37 forretningsansvarlige deltaget. Fra den offentlige sektor har 85 it-ansvarlige og 60 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk- og engelsksproget rapport.

IT i praksis® er gennemført i perioden fra april til august 2024.

I borgerundersøgelsen, er der gennemført en online meningsmåling blandt 1.025 danske borgere i perioden fra den 22. juli til den 31. juli. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis®.

Hent IT i praksis® 2024-2025