DMI-direktør om ledelse og digitalisering: Jeg stiller spørgsmål og er ikke flov over at udstille det, jeg ikke ved
Marianne Thyrring er som direktør i DMI øverste leder for cirka 360 medarbejdere og en institution med fuld fart på digitaliseringen. Hun mener, at det i høj grad er en topleders ansvar at bidrage til den digitale udvikling. Her giver Marianne Thyrring et indblik i sin tilgang til ledelse i en digital tidsalder.
Der er få offentlige institutioner, der som DMI dag efter dag er i direkte kontakt med danskerne i bedste sendetid. Men vejret er nu engang noget, som vi danskere elsker at tale om. De seneste vejrprognoser er guf for enhver tv-station og alle onlinemedierne, ligesom borgerne også selv er flittige brugere af apps og tjenester, der leverer vigtige vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut.
I spidsen for DMI står direktør Marianne Thyrring. Hun har ansvaret for en organisation med cirka 360 ansatte. Samtidig ser direktøren også sig selv spille en afgørende rolle for den digitale udvikling i DMI.
“It og digitalisering er forretningsdrivende,” lyder det fra Marianne Thyrring, da Dansk IT taler med hende i forbindelse med, at hun skal holde et oplæg på konferencen Lederfokus 2024.
Marianne Thyrring fortæller, at digitaliseringen i dag er helt afgørende for DMI, ligesom det er tilfældet for de fleste andre virksomheder og organisationer. Det står i modsætning til dengang, hvor it snarere blev opfattet som en støttefunktion, og hvor det primært handlede om at kunne ringe til it-supporten for at få hjælp til en defekt printer.
“I dag handler det om digitalisering alle vegne, og der er er masse digitaliseringsovervejelser; hvad stiller vi op med vores data, hvad kan vi få ud af dem, og hvad kan andre få ud af dem? Det er kernen af vores forretning og vores forretningsudvikling.”
“Så det er gået fra at være noget meget operativt til at være noget meget strategisk. Når noget bliver strategisk, så flytter det ind i direktionsmødelokalerne,” forklarer Marianne Thyrring, der har været direktør i DMI siden 2013.
Selvom vejret nok altid har været genstand for danskernes opmærksomhed, er metoderne og teknologierne til at kunne levere de bedste og mest præcise vejrprognoser i konstant udvikling.
I spidsen for den udvikling står direktøren. Marianne Thyrring er dog hudløst ærlig omkring, at hun som direktør langt fra altid er den, der ved mest om de nyeste teknologier.
“Jeg forstår ikke alt om it, og det kommer jeg nok heller aldrig til. Som tiden går, kommer jeg til at forstå mere og mere, men aldrig alt. Jeg forsøger at gå til udviklingen uden frygt. Jeg forsøger på at gå til det meget, meget spørgende,” fortæller hun og uddyber:
“Jeg har besluttet mig til ikke at være flov over at udstille alt det, jeg ikke ved. Det vil sige, at når vi har nogle af de her drøftelser, hvor der indgår nogle svære og tekniske ting, så har jeg forliget mig helt fuldstændig med tanken om, at jeg så absolut ikke er den klogeste. I stedet stiller jeg spørgsmål og beder nogle af mine dygtige folk om at forklare grundigere, hvad de siger - hvad betyder det?”
Sådan var det også for Marianne Thyrring, da snakken om machine learning og artificial intelligence for alvor begyndte at sprede sig på gangene i DMI.
“Så begynder jeg at spørge ind til, hvad kan det få for en betydning for os? Hvad gør ML i forhold til de fysiske modeller, vi normalt kender og benytter for at udtrykke, hvordan verden udvikler sig? Jeg er nødt til at være nysgerrig på det, jeg læser og oplever. Være nysgerrig på, hvordan kan det spille ind på den forretning, vi driver. Så det handler om spørgsmål, spørgsmål og spørgsmål,“ siger Marianne Thyrring til Dansk IT.
“Jeg tror, at det for rigtig mange ledere er en uvant rolle at være i. Mange gange er det sådan, at når du er direktør eller en eller anden højt placeret medarbejder eller leder, så er du jo vant til, at du har en masse erfaring og viden og indsigter, som man da i hvert fald indledningsvist kan dele lidt ud af - om ikke andet så nogle anekdoter fra gamle dage. Men det kan man ikke på det her område, fordi udviklingen går så fantastisk hurtigt.”
“Jo yngre dem, der kommer ind ad døren er, jo mere ved de. Det er en upside-down-situation, for normalt vil en leder og måske især en topleder være den, som organisationen vil have en forventning om skal kunne levere nogle svar. Her kommer du så i stedet og stiller en masse spørgsmål.”
Dermed ikke sagt, at spørgsmålene ikke kan være mindst lige så vigtige som svarene. Og måske netop overblikket og erfaringen er en topleders store styrke, når de kommer til kunne stille de helt rigtige spørgsmål på de helt rigtige tidspunkter.
“Spørgsmålene skaber en mulighed for at få dem, der er i organisationen, også inden for de tekniske discipliner, til at tale sammen. Når man graver lidt i det, viser det sig ofte, at bare fordi man beskæftiger sig med det samme, så forstår alle ikke det samme. Langt fra, faktisk. Der er jo et hav af forskellige sprog, forskellige religioner, forskellige erfaringer og meninger. Så nogle gange kan spørgsmålet faktisk tjene til, at organisationen samlet set bliver klogere på noget eller finder ud af, hvor komplekst noget er.”
“Der er for eksempel en læring, der handler om, at man ikke kan tale om ét it-projekt; at vi har ét stort projekt, og så får vi skrevet op, hvad skal det handle om - og så hører vi fra jer igen, når det hele spiller. Det skal i stedet ses som antal mindre projekter eller mindre arbejdsopgaver, som til sidst vil danne det resultat, vi søger. Det handler om at kunne nedbryde den ambition, man har, til overkommelige størrelser og at gøre det styrbart.”
“Det betyder også, at når der er noget, der ikke kører helt, som man har forestillet sig, så går der ikke fire år, før vi opdager det. I stedet kan vi relativt hurtigt justere, vi kan bakke lidt, og så kan vi køre frem igen.”
“Eller vi kan måske sige: ‘Det var en dårligt vej, den skal vi aldrig ned ad igen. Vi vil prøve lige noget helt andet.’ Hvis alle pengene er brugt, og der stadig ikke er noget system, fordi man er blevet ved med at forsøge det forkerte, er det noget mere hårdt og håbløst,” lyder advarslen fra Marianne Thyrring.
DMI-direktøren løfter her lidt at sløret for, hvad man kan se frem til at opleve i hendes oplæg på konferencen:
“Jeg vil have en ærlig tilgang, hvor jeg godt tør indrømme, hvor svært, jeg synes, at det her er. Samtidig vil jeg også komme til at lægge vægt på, at det at lede en digital eller en teknologisk udvikling i virkeligheden ikke adskiller sig fra at lede alt muligt andet. Hvis du er en dygtig leder eller en interesseret leder, så er rigtig mange af de redskaber, vi har, og som vi er trænet i, der er tilstrækkelige.”
“Men det er nødvendigt at være nysgerrig på teknologien, ellers går det hen over hovedet på dig,” siger Marianne Thyrring, der altså om få uger er blandt talerne på Lederfokus 2024-konferencen.
I spidsen for DMI står direktør Marianne Thyrring. Hun har ansvaret for en organisation med cirka 360 ansatte. Samtidig ser direktøren også sig selv spille en afgørende rolle for den digitale udvikling i DMI.
“It og digitalisering er forretningsdrivende,” lyder det fra Marianne Thyrring, da Dansk IT taler med hende i forbindelse med, at hun skal holde et oplæg på konferencen Lederfokus 2024.
Marianne Thyrring fortæller, at digitaliseringen i dag er helt afgørende for DMI, ligesom det er tilfældet for de fleste andre virksomheder og organisationer. Det står i modsætning til dengang, hvor it snarere blev opfattet som en støttefunktion, og hvor det primært handlede om at kunne ringe til it-supporten for at få hjælp til en defekt printer.
“I dag handler det om digitalisering alle vegne, og der er er masse digitaliseringsovervejelser; hvad stiller vi op med vores data, hvad kan vi få ud af dem, og hvad kan andre få ud af dem? Det er kernen af vores forretning og vores forretningsudvikling.”
“Så det er gået fra at være noget meget operativt til at være noget meget strategisk. Når noget bliver strategisk, så flytter det ind i direktionsmødelokalerne,” forklarer Marianne Thyrring, der har været direktør i DMI siden 2013.
Man skal stille spørgsmål og blotte sin uvidenhed
DMI, der har til opgave at levere meteorologisk viden og data i Danmark, Færøerne og Grønland, er en statslig institution med cirka 150 år på bagen. DMI står ikke bare for de vejrudsigter, der hver dag følges af mange danskere. Gennem viden og data bidrager DMI også til økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet og leverer vigtig viden om klimaforandringer og betydningen heraf. DMI er også en del af det nationale beredskab.Selvom vejret nok altid har været genstand for danskernes opmærksomhed, er metoderne og teknologierne til at kunne levere de bedste og mest præcise vejrprognoser i konstant udvikling.
I spidsen for den udvikling står direktøren. Marianne Thyrring er dog hudløst ærlig omkring, at hun som direktør langt fra altid er den, der ved mest om de nyeste teknologier.
“Jeg forstår ikke alt om it, og det kommer jeg nok heller aldrig til. Som tiden går, kommer jeg til at forstå mere og mere, men aldrig alt. Jeg forsøger at gå til udviklingen uden frygt. Jeg forsøger på at gå til det meget, meget spørgende,” fortæller hun og uddyber:
“Jeg har besluttet mig til ikke at være flov over at udstille alt det, jeg ikke ved. Det vil sige, at når vi har nogle af de her drøftelser, hvor der indgår nogle svære og tekniske ting, så har jeg forliget mig helt fuldstændig med tanken om, at jeg så absolut ikke er den klogeste. I stedet stiller jeg spørgsmål og beder nogle af mine dygtige folk om at forklare grundigere, hvad de siger - hvad betyder det?”
Sådan var det også for Marianne Thyrring, da snakken om machine learning og artificial intelligence for alvor begyndte at sprede sig på gangene i DMI.
“Så begynder jeg at spørge ind til, hvad kan det få for en betydning for os? Hvad gør ML i forhold til de fysiske modeller, vi normalt kender og benytter for at udtrykke, hvordan verden udvikler sig? Jeg er nødt til at være nysgerrig på det, jeg læser og oplever. Være nysgerrig på, hvordan kan det spille ind på den forretning, vi driver. Så det handler om spørgsmål, spørgsmål og spørgsmål,“ siger Marianne Thyrring til Dansk IT.
Spørgsmålet kan også være svaret
Her har vi fat i en af de funktioner, som en del ledere kan have det lidt ukomfortabelt med. Fordi man som leder traditionelt set har været vant til at skulle levere svarene på de spørgsmål, som andre stiller. I en højteknologisk tidsalder vil man som leder ofte befinde sig i den helt modsatte situation.“Jeg tror, at det for rigtig mange ledere er en uvant rolle at være i. Mange gange er det sådan, at når du er direktør eller en eller anden højt placeret medarbejder eller leder, så er du jo vant til, at du har en masse erfaring og viden og indsigter, som man da i hvert fald indledningsvist kan dele lidt ud af - om ikke andet så nogle anekdoter fra gamle dage. Men det kan man ikke på det her område, fordi udviklingen går så fantastisk hurtigt.”
“Jo yngre dem, der kommer ind ad døren er, jo mere ved de. Det er en upside-down-situation, for normalt vil en leder og måske især en topleder være den, som organisationen vil have en forventning om skal kunne levere nogle svar. Her kommer du så i stedet og stiller en masse spørgsmål.”
Dermed ikke sagt, at spørgsmålene ikke kan være mindst lige så vigtige som svarene. Og måske netop overblikket og erfaringen er en topleders store styrke, når de kommer til kunne stille de helt rigtige spørgsmål på de helt rigtige tidspunkter.
“Spørgsmålene skaber en mulighed for at få dem, der er i organisationen, også inden for de tekniske discipliner, til at tale sammen. Når man graver lidt i det, viser det sig ofte, at bare fordi man beskæftiger sig med det samme, så forstår alle ikke det samme. Langt fra, faktisk. Der er jo et hav af forskellige sprog, forskellige religioner, forskellige erfaringer og meninger. Så nogle gange kan spørgsmålet faktisk tjene til, at organisationen samlet set bliver klogere på noget eller finder ud af, hvor komplekst noget er.”
It-projekter skal deles op i små bidder
Marianne Thyrring kan med baggrund i mange års erfaring med ledelse og digitalisering bidrage med nogle interessante betragtninger om, hvordan man sikrer, at it-projekter ender som en succes frem for som det modsatte.“Der er for eksempel en læring, der handler om, at man ikke kan tale om ét it-projekt; at vi har ét stort projekt, og så får vi skrevet op, hvad skal det handle om - og så hører vi fra jer igen, når det hele spiller. Det skal i stedet ses som antal mindre projekter eller mindre arbejdsopgaver, som til sidst vil danne det resultat, vi søger. Det handler om at kunne nedbryde den ambition, man har, til overkommelige størrelser og at gøre det styrbart.”
“Det betyder også, at når der er noget, der ikke kører helt, som man har forestillet sig, så går der ikke fire år, før vi opdager det. I stedet kan vi relativt hurtigt justere, vi kan bakke lidt, og så kan vi køre frem igen.”
“Eller vi kan måske sige: ‘Det var en dårligt vej, den skal vi aldrig ned ad igen. Vi vil prøve lige noget helt andet.’ Hvis alle pengene er brugt, og der stadig ikke er noget system, fordi man er blevet ved med at forsøge det forkerte, er det noget mere hårdt og håbløst,” lyder advarslen fra Marianne Thyrring.
Mød Marianne Thyrring på Lederfokus 2024
Marianne Thyrring holder oplæg den 18. september på Dansk IT’s Lederfokus 2024, hvor hun netop vil dykke ned i temaet ledelse og digitalisering og fortælle om, hvordan DMI som organisation arbejder med at udnytte de digitale potentialer.DMI-direktøren løfter her lidt at sløret for, hvad man kan se frem til at opleve i hendes oplæg på konferencen:
“Jeg vil have en ærlig tilgang, hvor jeg godt tør indrømme, hvor svært, jeg synes, at det her er. Samtidig vil jeg også komme til at lægge vægt på, at det at lede en digital eller en teknologisk udvikling i virkeligheden ikke adskiller sig fra at lede alt muligt andet. Hvis du er en dygtig leder eller en interesseret leder, så er rigtig mange af de redskaber, vi har, og som vi er trænet i, der er tilstrækkelige.”
“Men det er nødvendigt at være nysgerrig på teknologien, ellers går det hen over hovedet på dig,” siger Marianne Thyrring, der altså om få uger er blandt talerne på Lederfokus 2024-konferencen.
Hør podcast med Marianne Thyrring
Marianne Thyrring
Marianne Thyrring har været direktør i DMI siden 2013. Hun har mange års erfaring med statslig topledelse og har bl.a. været departementschef i Miljøministeriet fra 2007-2012.
Tidligere har hun været ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet, EU-Kommissionen og Skatteministeriet. Marianne Thyrring er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet.
Tidligere har hun været ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet, EU-Kommissionen og Skatteministeriet. Marianne Thyrring er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet.
"Jeg forsøger at gå til udviklingen uden frygt. Jeg forsøger på at gå til det meget, meget spørgende"
" Jeg er nødt til at være nysgerrig på det, jeg læser og oplever. Være nysgerrig på, hvordan kan det spille ind på den forretning, vi driver. Så det handler om spørgsmål, spørgsmål og spørgsmål"