Lovpligtig ESG-rapportering venter lige om hjørnet, men kun få af de største danske virksomheder er forberedt til den store eksamensdag
Om få måneder lyder startskuddet, men danske virksomheder er uvidende om, hvad de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering betyder for deres virksomhed. Kun en ud af fire af Danmarks top-1000 virksomheder har vurderet konsekvenserne af de nye bæredygtighedskrav fra EU, der træder i kraft ved årsskiftet.
Ved årsskiftet skal Danmark største virksomheder begynde at indsamle op til 1.100 nye datapunkter om deres klimaaftryk, biodiversitet og social ulighed. Det sker når de nye krav om bæredygtighedsrapportering i form af EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) træder i kraft 1. januar 2024. Kravene rammer i første omgang alle børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte. I løbet af de efterfølgende år følger resten af de omfattede virksomheder trop, som forventes at løbe op i samlet 2.300 danske virksomheder.
Men selvom de største virksomheder allerede efter nytår skal begynde at indsamle ESG-data, der skal lægges frem for offentligheden i begyndelsen af 2025, er langt de fleste virksomheder ikke klar over, hvad det betyder for deres virksomhed. Det viser Rambøll og Dansk IT’s årlige undersøgelse IT i praksis®, der har spurgt de 1.000 største danske virksomheder, hvor forberedt de er til de nye CSRD-krav. Undersøgelsen viser at:
• Kun hver fjerde danske top-1000 virksomhed (28 pct.) har vurderet konsekvenser af CSRD for deres virksomhed og organisation.
• Kun hver femte (22 pct.) har deres datagrundlag på plads til at kunne kvantificere ESG-påvirkningen af deres forretningsaktiviteter.
”De nye krav til bæredygtighedsrapportering i CSRD er overordentligt positivt for vores samfund, fordi de for alvor sætter skub i virksomhedernes medansvar for en mere bæredygtig verden i bred forstand. Men direktivet hæver barren markant for, hvor mange oplysninger og hvordan, virksomhederne skal rapportere; dataene der skal rapporteres på, befinder sig i alle afkroge af virksomheden og dens værdikæde; og der er tale om uberørt land uden kendte veje eller endsige et eksisterende kort at læne sig op ad for virksomhederne,” siger Steen Christensen, direktør i Rambøll Management Consulting, der står bag rapporten og er rådgiver for en række store danske virksomheder om blandt andet den digitale understøttelse af ESG-rapporteringen.
”Det aller første skridt for virksomhederne er at tage stilling til, om de er direkte omfattet af de nye krav i CSRD, eller indirekte som en del af virksomhedens værdikæde – altså hvad er konsekvenserne for os. Derefter at kortlægge, hvor langt de er i forhold til at opfylde kravene. At tre ud af fire danske top-1000 virksomheder endnu ikke har taget disse indledende skridt, vidner om, at der er meget lang vej igen”, siger han.
Hos Dansk Industri understreger man vigtigheden af at få overblik over data, strukturen og kvaliteten af data for at gøre rapporteringen til en del af forretningen:
”Der ligger en virkelig stor opgave foran os. Det er afgørende at virksomhederne får gjort tingene i den rigtige rækkefølge og ikke fortaber sig i antallet af datapunkter. Jeg ved fra min daglige dialog med virksomhederne, at de lige nu fokuserer på at få overblikket. Når reglerne er endeligt vedtaget, skal virksomhederne til at tilrettelægge den faktiske rapportering og her er der ikke tvivl om, at data, datastrukturen og kvaliteten af data vil være afgørende for god rapportering og for at gøre det til en del af forretningen – og dermed ikke blot en rapporteringsøvelse,” siger vicedirektør Kim Haggren, DI.
Hver tredje virksomhed forventer større tidsforbrug på ESG-rapportering end den finansielle rapportering
Med den lovpligtige bæredygtighedsrapportering bevæger vi os ind i den samme robuste struktur, som den finansielle rapportering har haft i mange år, som vil kræve en klar og konkret handleplan for at indsamle, analysere, kvalitetskontrollere og offentliggøre oplysninger og data i en ESG-rapport. I nogle virksomheder vil kravene kræve, at der implementeres en helt ny strategi for indsamling og rapportering af ESG-data.
Og virksomhedernes forventede arbejdsbyrde er ikke til at overse: Hver tredje virksomhed (samlet 31 pct.) forventer at komme til at bruge meget mere eller noget mere tid på ESG-rapporteringen end den traditionelle finansielle rapportering, viser IT i praksis®. Skal rapporteringen undgå at lægge virksomhederne og medarbejdere ned, kræver det et tæt samarbejde mellem økonomi, it og bæredygtighed, siger Steen Christensen:
”For at virksomhederne skal lykkes med den nye, omfattende bæredygtighedsrapportering, er det helt afgørende, at der bliver etableret et godt og tæt samarbejde om opgaven mellem CFO’en, CIO’en og den ESG-ansvarlige. Desværre ser vi, at samarbejdet mellem de tre discipliner halter i alt for mange virksomheder. Der er behov for, at økonomi, it og bæredygtighed sætter sig om samme bord og får en fælles forståelse for, hvad det er for en regulering, der kommer, hvilke dele af forretningen, der bliver påvirket og ikke mindst, hvor dataene, der skal rapporteres på, findes. For det handler ikke kun om at kunne rapportere i år ét, men om at etablere fælles processer, der gør dem i stand til at rapportere smidigt kontinuerligt år efter år. Det kan kun lade sig gøre ved at de tre discipliner arbejder meget tæt sammen,” siger Steen Christensen fra Rambøll Management Consulting.
Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT uddyber:
”Overblik over data er altafgørende for virksomheden for kunne forvandle uoverskuelige data til anvendelig information, som ESG-rapporteringen kræver. Det er muligt at få en skarp struktur på indsamling af bæredygtighedsdata og at automatisere langt størstedelen af sin ESG-rapportering, hvis bare man har overblikket.”
”Derudover gælder, at selvom CSRD i det første år alene er gældende for store børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder, så gør øvrige virksomheder og organisationer klogt i at forberede sig grundigt på de kommende krav allerede nu for at kunne fastholde og tiltrække kunder, kapital og medarbejdere på kort og lang sigt,” tilføjer Kim Stensdal.
”Samtidig vil vi fra Dansk IT’s gerne slå et slag for, at vi som samfund skal huske, at målet her er, at vi ønsker at opnå en højere grad af bæredygtighed – hverken jura eller compliance er i sig selv målet, det er midlet. Hvis vi glemmer det, risikerer vi at miste fokus på det væsentlige.”
Om CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. CSRD er en del af EU's "Green Deal" og forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på deres indvirkning på mennesker og miljø samt om deres selskabsledelse - de såkaldte ESG-data (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former. For børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte gælder de nye krav fra regnskabsåret 2024. For børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte gælder kravene fra regnskabsåret 2025, mens børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte skal efterleve kravene fra regnskabsåret 2026.
Med de nye standarder kommer et øget fokus på værdikæder, og der stilles krav om, at virksomhederne skal give en række oplysninger om deres værdikæder. De nye lovkrav vil derfor også indirekte ramme mindre virksomheder, der ikke er omfattet af lovgivningen, fordi de store virksomheder får behov for at indhente oplysninger fra deres kunder og leverandører på tværs af værdikæden.
Om IT i praksis®
For 28. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation og brugen af velfærdsteknologi.
Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af de 1.000 største virksomheder fordelt på 20 brancher. Fra den private sektor har 120 it-ansvarlige og 42 forretningsansvarlige fra Danmarks top-1000 virksomheder deltaget. Fra den offentlige sektor har 102 it-ansvarlige og 70 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk og engelsk rapport.
I borgerundersøgelsen har 1.000 danske borgere i et online webpanel besvaret en række spørgsmål gennem et online webpanel om digitalisering i den offentlige sektor, herunder hvordan borgerne forholder sig til øget it-kriminalitet, deres anvendelse af digitale services samt, hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis®.
IT i praksis® er gennemført i april til august 2023.
Men selvom de største virksomheder allerede efter nytår skal begynde at indsamle ESG-data, der skal lægges frem for offentligheden i begyndelsen af 2025, er langt de fleste virksomheder ikke klar over, hvad det betyder for deres virksomhed. Det viser Rambøll og Dansk IT’s årlige undersøgelse IT i praksis®, der har spurgt de 1.000 største danske virksomheder, hvor forberedt de er til de nye CSRD-krav. Undersøgelsen viser at:
• Kun hver fjerde danske top-1000 virksomhed (28 pct.) har vurderet konsekvenser af CSRD for deres virksomhed og organisation.
• Kun hver femte (22 pct.) har deres datagrundlag på plads til at kunne kvantificere ESG-påvirkningen af deres forretningsaktiviteter.
”De nye krav til bæredygtighedsrapportering i CSRD er overordentligt positivt for vores samfund, fordi de for alvor sætter skub i virksomhedernes medansvar for en mere bæredygtig verden i bred forstand. Men direktivet hæver barren markant for, hvor mange oplysninger og hvordan, virksomhederne skal rapportere; dataene der skal rapporteres på, befinder sig i alle afkroge af virksomheden og dens værdikæde; og der er tale om uberørt land uden kendte veje eller endsige et eksisterende kort at læne sig op ad for virksomhederne,” siger Steen Christensen, direktør i Rambøll Management Consulting, der står bag rapporten og er rådgiver for en række store danske virksomheder om blandt andet den digitale understøttelse af ESG-rapporteringen.
”Det aller første skridt for virksomhederne er at tage stilling til, om de er direkte omfattet af de nye krav i CSRD, eller indirekte som en del af virksomhedens værdikæde – altså hvad er konsekvenserne for os. Derefter at kortlægge, hvor langt de er i forhold til at opfylde kravene. At tre ud af fire danske top-1000 virksomheder endnu ikke har taget disse indledende skridt, vidner om, at der er meget lang vej igen”, siger han.
Hos Dansk Industri understreger man vigtigheden af at få overblik over data, strukturen og kvaliteten af data for at gøre rapporteringen til en del af forretningen:
”Der ligger en virkelig stor opgave foran os. Det er afgørende at virksomhederne får gjort tingene i den rigtige rækkefølge og ikke fortaber sig i antallet af datapunkter. Jeg ved fra min daglige dialog med virksomhederne, at de lige nu fokuserer på at få overblikket. Når reglerne er endeligt vedtaget, skal virksomhederne til at tilrettelægge den faktiske rapportering og her er der ikke tvivl om, at data, datastrukturen og kvaliteten af data vil være afgørende for god rapportering og for at gøre det til en del af forretningen – og dermed ikke blot en rapporteringsøvelse,” siger vicedirektør Kim Haggren, DI.
Hver tredje virksomhed forventer større tidsforbrug på ESG-rapportering end den finansielle rapportering
Med den lovpligtige bæredygtighedsrapportering bevæger vi os ind i den samme robuste struktur, som den finansielle rapportering har haft i mange år, som vil kræve en klar og konkret handleplan for at indsamle, analysere, kvalitetskontrollere og offentliggøre oplysninger og data i en ESG-rapport. I nogle virksomheder vil kravene kræve, at der implementeres en helt ny strategi for indsamling og rapportering af ESG-data.
Og virksomhedernes forventede arbejdsbyrde er ikke til at overse: Hver tredje virksomhed (samlet 31 pct.) forventer at komme til at bruge meget mere eller noget mere tid på ESG-rapporteringen end den traditionelle finansielle rapportering, viser IT i praksis®. Skal rapporteringen undgå at lægge virksomhederne og medarbejdere ned, kræver det et tæt samarbejde mellem økonomi, it og bæredygtighed, siger Steen Christensen:
”For at virksomhederne skal lykkes med den nye, omfattende bæredygtighedsrapportering, er det helt afgørende, at der bliver etableret et godt og tæt samarbejde om opgaven mellem CFO’en, CIO’en og den ESG-ansvarlige. Desværre ser vi, at samarbejdet mellem de tre discipliner halter i alt for mange virksomheder. Der er behov for, at økonomi, it og bæredygtighed sætter sig om samme bord og får en fælles forståelse for, hvad det er for en regulering, der kommer, hvilke dele af forretningen, der bliver påvirket og ikke mindst, hvor dataene, der skal rapporteres på, findes. For det handler ikke kun om at kunne rapportere i år ét, men om at etablere fælles processer, der gør dem i stand til at rapportere smidigt kontinuerligt år efter år. Det kan kun lade sig gøre ved at de tre discipliner arbejder meget tæt sammen,” siger Steen Christensen fra Rambøll Management Consulting.
Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT uddyber:
”Overblik over data er altafgørende for virksomheden for kunne forvandle uoverskuelige data til anvendelig information, som ESG-rapporteringen kræver. Det er muligt at få en skarp struktur på indsamling af bæredygtighedsdata og at automatisere langt størstedelen af sin ESG-rapportering, hvis bare man har overblikket.”
”Derudover gælder, at selvom CSRD i det første år alene er gældende for store børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder, så gør øvrige virksomheder og organisationer klogt i at forberede sig grundigt på de kommende krav allerede nu for at kunne fastholde og tiltrække kunder, kapital og medarbejdere på kort og lang sigt,” tilføjer Kim Stensdal.
”Samtidig vil vi fra Dansk IT’s gerne slå et slag for, at vi som samfund skal huske, at målet her er, at vi ønsker at opnå en højere grad af bæredygtighed – hverken jura eller compliance er i sig selv målet, det er midlet. Hvis vi glemmer det, risikerer vi at miste fokus på det væsentlige.”
Om CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. CSRD er en del af EU's "Green Deal" og forpligter en række virksomheder til at indsamle og rapportere på deres indvirkning på mennesker og miljø samt om deres selskabsledelse - de såkaldte ESG-data (Environmental, Social og Governance) for derved at opnå mere gennemsigtighed bl.a. omkring bæredygtighed i alle dets former. For børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte gælder de nye krav fra regnskabsåret 2024. For børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte gælder kravene fra regnskabsåret 2025, mens børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte skal efterleve kravene fra regnskabsåret 2026.
Med de nye standarder kommer et øget fokus på værdikæder, og der stilles krav om, at virksomhederne skal give en række oplysninger om deres værdikæder. De nye lovkrav vil derfor også indirekte ramme mindre virksomheder, der ikke er omfattet af lovgivningen, fordi de store virksomheder får behov for at indhente oplysninger fra deres kunder og leverandører på tværs af værdikæden.
Om IT i praksis®
For 28. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation og brugen af velfærdsteknologi.
Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af de 1.000 største virksomheder fordelt på 20 brancher. Fra den private sektor har 120 it-ansvarlige og 42 forretningsansvarlige fra Danmarks top-1000 virksomheder deltaget. Fra den offentlige sektor har 102 it-ansvarlige og 70 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk og engelsk rapport.
I borgerundersøgelsen har 1.000 danske borgere i et online webpanel besvaret en række spørgsmål gennem et online webpanel om digitalisering i den offentlige sektor, herunder hvordan borgerne forholder sig til øget it-kriminalitet, deres anvendelse af digitale services samt, hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis®.
IT i praksis® er gennemført i april til august 2023.
