Danskerne og statsministeren er utilfredse med Aula
Ugeplaner, legegrupper, skolemad, glemte gummistøvler og alt derimellem. Målet var at skabe et rum for bedre kommunikation mellem skole og hjem. Men fire år efter skolernes kommunikationsplatform, Aula, blev lanceret, har den ikke formået at indfri forventningerne, og senest har statsminister Mette Frederiksen luftet tanken om helt at skrotte platformen.
En ny rapport fra Rambøll og Dansk IT, der har spurgt 1.000 borgere om deres forhold til Aula, viser, at kun 37 pct. anser platformen som god. Det gør den til bundskraber blandt de store offentlige digitale tilbud, såsom sundhed.dk, skat.dk, borger.dk og kommunale hjemmesider. 13 pct. af borgerne vurderer løsningen som decideret dårlig, og 49 pct. som nogenlunde.
Blandt de borgere, der vurderer Aula som nogenlunde eller dårlig, peger størstedelen (38 pct.) på, at for meget uvedkommende information er hovedårsagen. Løsningen er så omdiskuteret, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget i oktober valgte at adressere udfordringen og åbne en diskussion om, hvorvidt platformen bør afskaffes:
”Jeg har stadig til gode at møde forældre, der sådan er rigtig glade for alt, hvad Aula fører med sig. Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula,” sagde Statsminister Mette Frederiksen.
Ifølge formanden for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, Ejvind Jørgensen, er det problematisk, at så stor en del af borgerne ikke er tilfredse med en så central offentlig digital tjeneste:
”Det er ikke tilfredsstillende, at kun 37 pct. af de adspurgte synes, platformen er god. Her må vi have ambitioner om en langt højere andel, når vi er blandt verdens dygtigste nationer til offentlig digitalisering. At Aula kan blive bedre, hvad angår funktioner og brugervenlighed, er der næppe nogen tvivl om, men vil skal samtidig holde os for øje, at del af udfordringen ved platformen også er måden, vi bruger den på,” siger Ejvind Jørgensen fra Dansk IT og uddyber:
”Når så mange peger på for meget uvedkommende information som problemet, så er det ikke kun selve it-løsningen, som er problemet. Så er det i høj grad også al den information, der skabes, som skal håndteres bedre. Det kræver omtanke fra både kommuner, skoleledere, lærer og forældre, når de kommunikerer på Aula. Der er mange informationer, og modtagerne har meget forskellige behov. Har man glemt, hvad formålet var med Aula? Hvad var det, man ønskede at opnå for mere end 400 millioner, som er prislappen for Aula?” spørger Ejvind Jørgensen, Dansk IT.
Dansk IT minder også om, at vi stadig er i begyndelsen af den digitale tidsalder, og at vi alle som digitale brugere og forbrugere skal finde en god måde at kommunikere på. Her kan den digitale platform understøtte den proces, men det er dens brugere, der ultimativt skal levere på den del. Det tager tid at nå dertil, og det gælder ikke kun på en platform som Aula.
Asger Højen Danielsen, der er direktør i Rambøll Management Consulting og ekspert i offentlig digitalisering, sætter også fokus på brugernes oplevelse af for meget uvedkommende information. Her kan en kombination af opdateringer på selve platformen og brugernes adfærd gøre meget.
“Med en opdateret løsning, som gør det lettere at overskue og finde den relevante information, er vi nået langt på den tekniske del. Skabes der samtidig klare retningslinjer og ensartet brug på den enkelte skole, så brugerne ved, hvad de kan forvente, og hvordan de forventes at agere på platformen, imødekommer vi mange af frustrationerne. Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme de 37 pct, der har en god oplevelse af Aula. Hvis vi blot afskaffede platformen, vil både de og mange af de mindre tilfredse mangle et vigtigt værktøj i dialogen mellem skolen og hjemmet,” siger Asger Højen Danielsen.
Om IT i praksis®
For 28. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation og brugen af velfærdsteknologi.
Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af de 1.000 største virksomheder fordelt på 20 brancher. Fra den private sektor har 120 it-ansvarlige og 42 forretningsansvarlige fra Danmarks top-1000 virksomheder deltaget. Fra den offentlige sektor har 102 it-ansvarlige og 70 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk og engelsk rapport.
I borgerundersøgelsen har 1.000 danske borgere i et online webpanel besvaret en række spørgsmål gennem et online webpanel om digitalisering i den offentlige sektor, herunder hvordan borgerne forholder sig til øget it-kriminalitet, deres anvendelse af digitale services samt, hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis®.
IT i praksis® er gennemført i april til august 2023.
Blandt de borgere, der vurderer Aula som nogenlunde eller dårlig, peger størstedelen (38 pct.) på, at for meget uvedkommende information er hovedårsagen. Løsningen er så omdiskuteret, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget i oktober valgte at adressere udfordringen og åbne en diskussion om, hvorvidt platformen bør afskaffes:
”Jeg har stadig til gode at møde forældre, der sådan er rigtig glade for alt, hvad Aula fører med sig. Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula,” sagde Statsminister Mette Frederiksen.
Ifølge formanden for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, Ejvind Jørgensen, er det problematisk, at så stor en del af borgerne ikke er tilfredse med en så central offentlig digital tjeneste:
”Det er ikke tilfredsstillende, at kun 37 pct. af de adspurgte synes, platformen er god. Her må vi have ambitioner om en langt højere andel, når vi er blandt verdens dygtigste nationer til offentlig digitalisering. At Aula kan blive bedre, hvad angår funktioner og brugervenlighed, er der næppe nogen tvivl om, men vil skal samtidig holde os for øje, at del af udfordringen ved platformen også er måden, vi bruger den på,” siger Ejvind Jørgensen fra Dansk IT og uddyber:
”Når så mange peger på for meget uvedkommende information som problemet, så er det ikke kun selve it-løsningen, som er problemet. Så er det i høj grad også al den information, der skabes, som skal håndteres bedre. Det kræver omtanke fra både kommuner, skoleledere, lærer og forældre, når de kommunikerer på Aula. Der er mange informationer, og modtagerne har meget forskellige behov. Har man glemt, hvad formålet var med Aula? Hvad var det, man ønskede at opnå for mere end 400 millioner, som er prislappen for Aula?” spørger Ejvind Jørgensen, Dansk IT.
Dansk IT minder også om, at vi stadig er i begyndelsen af den digitale tidsalder, og at vi alle som digitale brugere og forbrugere skal finde en god måde at kommunikere på. Her kan den digitale platform understøtte den proces, men det er dens brugere, der ultimativt skal levere på den del. Det tager tid at nå dertil, og det gælder ikke kun på en platform som Aula.
Asger Højen Danielsen, der er direktør i Rambøll Management Consulting og ekspert i offentlig digitalisering, sætter også fokus på brugernes oplevelse af for meget uvedkommende information. Her kan en kombination af opdateringer på selve platformen og brugernes adfærd gøre meget.
“Med en opdateret løsning, som gør det lettere at overskue og finde den relevante information, er vi nået langt på den tekniske del. Skabes der samtidig klare retningslinjer og ensartet brug på den enkelte skole, så brugerne ved, hvad de kan forvente, og hvordan de forventes at agere på platformen, imødekommer vi mange af frustrationerne. Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme de 37 pct, der har en god oplevelse af Aula. Hvis vi blot afskaffede platformen, vil både de og mange af de mindre tilfredse mangle et vigtigt værktøj i dialogen mellem skolen og hjemmet,” siger Asger Højen Danielsen.
Om IT i praksis®
For 28. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation og brugen af velfærdsteknologi.
Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af de 1.000 største virksomheder fordelt på 20 brancher. Fra den private sektor har 120 it-ansvarlige og 42 forretningsansvarlige fra Danmarks top-1000 virksomheder deltaget. Fra den offentlige sektor har 102 it-ansvarlige og 70 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk og engelsk rapport.
I borgerundersøgelsen har 1.000 danske borgere i et online webpanel besvaret en række spørgsmål gennem et online webpanel om digitalisering i den offentlige sektor, herunder hvordan borgerne forholder sig til øget it-kriminalitet, deres anvendelse af digitale services samt, hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis®.
IT i praksis® er gennemført i april til august 2023.
