Dansk IT's generalforsamling 2026
Vær med, når vi sætter retningen for Dansk IT og tager hul på en aktuel debat om digital suverænitet og Danmarks digitale robusthed. Få indflydelse, bliv klogere – og deltag i dialogen om, hvad vi skal arbejde for i 2026.
Torsdag d. 26. marts kl. 16.00–18.45
D15, Drejervej 15-17, 2400 København NV
Om generalforsamlingen
Generalforsamlingen er din mulighed for at få indflydelse på Dansk IT's retning – men det er også en anledning til at blive klogere og tage del i nogle af de vigtigste digitale diskussioner lige nu.
Efter den formelle del sætter vi scenen for en aktuel og perspektiverende debat om digital suverænitet i en tid præget af AI, geopolitik og stigende afhængighed af globale tech-aktører. Hvad betyder suverænitet i praksis? Hvor sårbare er vi? Og hvilken rolle skal Dansk IT spille?
Du møder stærke stemmer fra både den offentlige og private sektor, der går i dialog om ansvar, regulering, cybersikkerhed, open source og Danmarks digitale position i en ny geopolitisk virkelighed.
Herefter åbner vi for korte, skarpe medlemsindlæg og en samtalesalon, hvor du kan gå i direkte dialog med talere, udvalg og andre medlemmer. Her kan du bidrage med dine perspektiver og være med til at præge de temaer, Dansk IT skal arbejde med i 2026.
Kom og vær med – både for indflydelsen, indsigtens og dialogens skyld.
Program
15.30 –Dørene åbner
Registrering, kaffe og uformel ankomst.
16.00 –Generalforsamling
Her sætter vi retningen for Dansk IT’s arbejde det kommende år.
Dagsorden:
-
Valg af dirigent
-
Forpersonens beretning
-
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
-
Fremlæggelse af aktivitetsplan og budget for 2026
-
Fastsættelse af kontingent
-
Valg af bestyrelse
-
Valg af revisor
Som revisorer foreslår bestyrelsen PwC genvalgt -
Eventuelt
17.00 – Hoveddebat: Digital suverænitet
Bliv klogere på Dansk IT’s position, når nogle af foreningens stærke profiler på sikkerhedsområdet går i dialog på scenen.
I panelet møder du:
- Thomas Kristmar, Statens IT
(medlem af fagrådet for informationssikkerhed og udvalget for cybersikkerhed i samfundet) - Jacob Herbst, Dubex
(medlem af udvalget for it i den offentlige sektor) - Tine Tuxen Løvstrand, Tinetuxen ApS
(medlem af Dansk IT's bestyrelse og udvalget for cybersikkerhed i samfundet) - Galina Ianchina, DKCERT
17.45 – Medlemmerne på banen
Ultrakorte indspark fra engagerede medlemmer og udvalg, der sætter nye perspektiver i spil.
Foreløbige temaer:
-
Det digitale hjælpelandskab
-
AI-kompetencer og digital arbejdsstyrke
-
Cyberresiliens og samfundssikkerhed
-
Open source som strategisk valg
-
Digital Grundlov og digitale rettigheder
-
Samarbejde på tværs af sektorer
-
Innovationsforum: Samfundskompleksitet
Hver speaker inviterer til videre dialog “på gulvet”.
18.00 – Samtalesalon & netværk
Fortsæt debatten i tematiske samtalestationer.
Mød talere, udvalg, fag- og ungeråd – og bidrag med dine perspektiver til Dansk IT’s prioriteringer for 2026.
Baren åbner.
18.45 – Tak for i dag
Vi runder af – forhåbentlig med nye idéer, nye forbindelser og en styrket retning for foreningen.
Dokumenter til generalforsamlingen
Her finder du de relevante dokumenter forud for generalforsamlingen, herunder årsrapport, regnskab, budget og revisionsprotokollat.
Materialet opdateres løbende frem mod generalforsamlingen.
Tilmeld
Login ind for at tilmelde dig.