AI-understøttet sagsbehandling [Webinar]

Onsdag d. 4. marts kl. 14-15

Om webinaret:

På dette webinar kan du høre om, hvordan Sundhedsstyrelsen har grebet opgaven an med at anvende kunstig intelligens til at øge tempoet i sagsbehandlingen. Resultatet er bl.a. højere medarbejdertilfredshed og mere ensartet kvalitet. Bliv klogere på, hvordan de har opbygget deres AI-assistent, og få tips til, hvordan du selv kan komme i gang.

Løsningen er udviklet af Knowit for Sundhedsstyrelsen, og i webinaret kan du høre om de udfordringer, Sundhedsstyrelsen oplevede med deres eksisterende system, som førte til samarbejdet med Knowit.

I webinaret kan du også høre, hvordan du opbygger en god business case for din næste AI-løsning, herunder hvor den reelle værdi ligger. Du får desuden indblik i den tekniske side af en AI-løsning, herunder det, man kalder reasoning eller System 2 for dem, der kender Kahnemans begreber.

Webinaret tager afsæt i den konkrete løsning og de tekniske overvejelser bag den AI-understøttede sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen. Samme case foldes videre ud på OffDig Health den 17. marts, hvor Katrine Berg også medvirker i et oplæg, der sætter erfaringerne ind i en bredere organisatorisk og praksisnær kontekst – herunder de udfordringer og valg, der opstår, når AI-løsninger skal fungere i en sundhedsfaglig virkelighed.

Du kan læse mere om OffDig Health 2026 her

 

Program for webinaret:

Det generelle perspektiv: 
Ursula Krogsbøll fra Knowit giver en kort introduktion til arbejdet med AI-projekter: Hvordan håndterer vi sikkerhed? Hvor mange timer skal der investeres for at få en løsning op at køre? Hvordan sikrer vi kvaliteten af svarene? Og hvorfor er faglighed og domæneviden den nye hårde valuta?

Det tekniske perspektiv: 
Lasse Løvdahl fra Knowit fortæller om de seneste landvindinger inden for AI, forskellen på forudsigende og generative modeller, hvad et context window er og kan, samt hvordan vi kan få AI til at arbejde i tråd med Kahnemans model – hvor målet er svar fra System 2.

Det praktiske perspektiv:
Katrine Berg fra Sundhedsstyrelsen fortæller om erfaringerne med at udvikle en AI-understøttet løsning: Hvad kræver det af organisationen, og hvordan er det at tage en ny løsning i brug? Det giver hun et indblik i – og resten kan du høre mere om på OffDig Health.

 

Talere:

Katrine Berg, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen

Ursula Krogsbøll, afdelingsdirektør, Digital strategi og innovation, Knowit

Lasse Løvdahl, principal digital innovation engineer, Knowit