Benyt/Beskyt™-metoden:

Skab forretningsværdi og vækst med AI – ansvarligt og skalerbart. Udviklet i fællesskab af Ensensor Insight og Dansk IT.

Onsdag d. 24. september kl. 15-17 hos IBM, Sundkrogsgade 11, 2100 København.

Er du en leder i en SMV, der vil bruge AI og data til at skabe vækst og effektivisering – men mangler struktur, overblik og en konkret metode til at komme i gang?

AI og data åbner nye muligheder for at:

  • optimere drift, salg og ressourceplanlægning med prædiktiv analyse og stærkere forretningsindsigter
  • øge kundeværdi og omsætning via målrettet kommunikation og produktforbedringer baseret på brugsdata
  • udvikle nye digitale produkter baseret på din virksomheds eksisterende viden, data og metoder

Men hvordan kommer man i gang – og hvordan sikrer man, at det sker ansvarligt og målrettet?

Målgruppe

Workshoppen er målrettet:

  • ejerledere, direktører og ledere i SMV’er
  • beslutningstagere med ansvar for strategi, digitalisering eller forretningsudvikling
  • alle (andre), der ønsker at bruge AI og data til at skabe ny værdi – men mangler struktur og fremdrift

Ingen tekniske forudsætninger er nødvendige. Fokus er på strategi, ledelse og forretning - alt det som er jeres spidskompetencer.

Derfor skal du deltage

AI ændrer ikke din rolle som leder – den forstærker den. Din opgave er stadig at sætte retning, rammer og kontrol. Det er netop sådan, du bedst får AI til at skabe værdi.

På denne workshop introduceres du til Benyt/Beskyt™ – et praktisk ledelsesværktøj udviklet af Ensensor Insight i samarbejde med Dansk IT.

Det er en enkel og visuel metode, der hjælper forretningsledere med at:

  • strukturere og prioritere AI- og datainitiativer
  • gå fra idé til ansvarlig og effektiv realisering
  • skabe fremdrift uden teknisk kompleksitet.

Metoden giver dig og dit team en fælles ramme til at:

  • identificere, hvor AI og data kan skabe konkret værdi i jeres forretning
  • balancere muligheder med krav til ansvar, sikkerhed og ressourcer
  • skabe klarhed og ejerskab omkring næste skridt

Sådan foregår workshoppen

  • Du arbejder i små grupper med realistiske cases og trækker på hinandens erfaringer – som i et ledelsesteam eller bestyrelse
  • Du får et visuelt overblik over, hvor AI kan bruges i din virksomhed, og hvilke organisatoriske forhold der skal være på plads
  • Du får konkrete værktøjer til at tage næste skridt – uanset hvor digitalt moden jeres virksomhed er.

Eksempler på cases

  • AI-drevet efterspørgselsprognose – optimering af lager og produktion
  • Automatisk rådgivning – skalering af viden uden at give afkald på IP
  • Digital self-service – konvertering af eksisterende viden til digitale produkter
  • Prædiktiv vedligehold – forebyg nedbrud og spar ressourcer
  • Kundeservice med AI-support – hurtigere svar og bedre kundeoplevelser

Desuden vil IBM som vært for arrangementet give et indblik i, hvordan deres teknologier – herunder Watsonx.governance – kan understøtte realisering af digitale strategier og sikre ansvarlig brug af AI og data.

Program

15.00–15.15: Velkomst og rammesætning v. Dansk IT & Ensensor Insight

15.15–15.45: Modul 1 – Benyt: Identificér AI/data-potentiale i realistiske cases

15.45-15.55: Pause

15.55–16.25: Modul 2 – Beskyt: Kortlæg organisatoriske krav med realiseringsmatrix

16.25–16.40: IBM-perspektiv: Watsonx.governance og erfaringer med at omsætte vision til praksis

16.40–17.00: Opsamling og næste skridt – inkl. mulighed for virksomhedsopfølgning

Tilmelding

Workshoppen er gratis for medlemmer af Dansk IT.

Ikke-medlemmer kan tilmelde sig ved at sende en mail til meetinspire@dit.dk. Ved tilmelding accepterer du samtidig at modtage Dansk IT’s nyhedsbrev (kan til enhver tid afmeldes igen).

 

Om Ensensor Insight og Benyt/Beskyt™

Workshoppen er udviklet og faciliteres af Ensensor Insight, stiftet af Kristian Voss Sørensen – tidligere global leder i IHS Markit (nu S&P Global), en ledende global informations- og rådgivningsvirksomhed, hvor han i over 20 år har arbejdet med digitalisering og forretningsudvikling i informationssektoren samt for virksomheder i både de industrielle og finansielle sektorer verden over.

Kristian er forperson for Dansk IT’s udvalg for Digitale Virksomheder, der arbejder for at hjælpe SMV’er med at realisere potentialet i digital transformation – og skabe ansvarlig værdi og vækst.

Han står bag Benyt/Beskyt™-metoden, og modtog i 2024 Dansk IT’s pris som Årets Gnist for sit bidrag til ansvarlig digital udvikling i praksis.