Byg din egen datapipeline med Python [Webinar]
Python er blandt de mest brugte programmeringssprog og benyttes især af folk, der arbejder med data og machine learning. Det er nemt at komme i gang med Python og sproget er meget begyndervenligt, så der er ingen krav om tidligere programmeringserfaring.
Taler
Lise Bach Lystlund, data & analytics-konsulent hos ProActive og co-founder af Co-coders
Lise har 10 års erfaring fra IT-branchen, hvor hun bl.a. har arbejdet med optimering af offentlig befordring og energistyring i kommunale bygninger. Lise arbejder nu som konsulent hos ProActive med fokus på udvikling af rapporter i Power BI og udnyttelse af data ved brug af machine learning og kunstig intelligens.
Om arrangementet
På workshoppen vil der være en introduktion til Python og sprogets muligheder indenfor data og machine learning. Derudover skal vi prøve kræfter med Python hands-on med udgangspunkt i konkrete datakilder. Vi vil arbejde med data fra de rå datakilder til de færdigbehandlede data, som er klar til at blive behandlet vha. machine learning-teknikker. Vi vil bruge Jupyter Notebook, som er en nem og brugervenlig måde at arbejde med Python, hvor man hurtigt kan få visualiseret data.
Den nemmeste måde at installere både Jupyter Notebook og Python er ved at downloade og installere Anaconda, https://www.anaconda.com/products/individual, som er en platform for data science værktøjer.
Tilmeld
Login ind for at tilmelde dig.