To nye værktøjer på DIT Akademi: Mål den digitale modenhed og styrk den digitale transformation

Alle medlemmer af Dansk IT har nu adgang til to nye værktøjer på DIT Akademi. Værktøjerne, der er udviklet af virksomheden DI2X med Pernille Kræmmergaard og Peter Søndergaard i spidsen, gør det muligt at måle den digitale modenhed og styrke arbejdet med digital transformation. Få adgang til værktøjerne her.

Dansk IT har indgået et samarbejde med DI2X (Digital Leadership Research Institute), der giver medlemmer af Dansk IT mulighed for at anvende værktøjerne Digital modenhed og Organisatoriske kapabiliteter til digital transformation. Begge værktøjer er netop lanceret på DIT Akademi – den digitale videns- og læringsplatform, som alle medlemmer af Dansk IT har adgang til.

Det er DI2X, der har udviklet de to værktøjer. Begge er yderst relevante for Dansk IT’s medlemmer i arbejdet med at styrke både deres personlige digitale kompetencer og deres respektive organisationers digitale transformation. I spidsen for DI2X står Pernille Kræmmergaard, der bl.a. er forfatter til to bøger om digital transformation om digital modenhed og forhenværende professor på Aalborg Universitet og gæsteprofessor på IT-Universitetet. Med i DI2X er også Peter Søndergaard som bestyrelsesformand. Han er mangeårig ledelsesrådgiver inden for digital transformation og var bl.a. i en årrække head of research i Gartner.

”Langt de fleste virksomheder har digitalisering og digital transformation på agendaen. Mange af dem kæmper så også med at finde ud af, hvor det præcis er, at de skal sætte ind, og hvor deres stærke og svage punkter er. Du er nødt til at vide, hvad dit udgangspunkt er som organisation for, at du kan opsætte nogle eksekverbare mål. Det hjælper vores værktøjer organisationerne med at afklare,” siger Pernille Kræmmergaard, adm. direktør i DI2X.

Et godt udgangspunkt for en styrket dialog

Digital transformation er i dag en helt central agenda i både offentlige og private virksomheder i Danmark. Det er dog vidt forskelligt, hvor lang man er kommet med at omstille virksomheden til den digitale tidsalder, og i hvor høj grad man formår at udnytte det potentiale, digitaliseringen rummer.

Derfor er det også væsentligt, at man som virksomhed er bevidst om sin egen digitale modenhed, og at man arbejder målrettet med at sikre, at man råder over de nødvendige kompetencer og kapabiliteter til at kunne sikre, at digitaliseringen skaber reel værdi.

”Det helt afgørende her er at koble det forretningsstrategiske med det teknologiske, it-mæssige og datamæssige fundament. Det skal være på plads for, at man for alvor kan rykke noget,” forklarer Pernille Kræmmergaard.

”Det er samtidig vigtigt at forstå, at transformation er lig med organisations- og lederudvikling. Derfor er målet også, at vores værktøjer kan danne udgangspunkt for en god dialog ude i virksomhederne, og det er blandt andet også derfor, at vi har indgået dette samarbejde med Dansk IT,” siger Pernille Kræmmergaard.

Jeanette Hartz, adm. direktør i Dansk IT, fremhæver, at netop dialogen om den digitale transformation er helt central i Dansk IT’s virke som forening og interesseorganisation.

”Med DIT Akademi har vi søsat en rigtig stærk digital platform, der kan bruges til at sikre viden, kompetenceudvikling, inspiration og ikke mindst dialog ude i de danske virksomheder og organisationer på deres digitale rejse. Vi sætter stor pris på samarbejdet med DI2X og for muligheden for at stille disse værktøjer til rådighed for brugerne af DIT Akademi.”

>> Værktøjet Digital modenhed

Værktøjet Digital modenhed giver et overblik over, hvor digital moden jeres organisation er, og hvor I gerne vil hen. Du kan se, hvor I allerede er stærke, og hvor der er brug for forandring. I får et fælles sprog til at sætte retningen og prioritere jeres strategiske indsatsområder.

Brug Digital modenhed-værktøjet fra DI2X til at udforske de 5 generationer af digital modenhed i din organisation. Værktøjet kan hjælpe med:

  • at kortlægge den nuværende tilstand for organisationens digitale modenhed.

  • at få et overblik over de strategiske ambitioner i alle dele af din organisation.

  • at gøre de strategiske ambitioner for digital transformation gennemsigtige og skabe en fælles retning.

  • at følge organisationens fremskridt, mens du styrer mod de strategiske mål.

  • Værktøjet bygger på en test, der består af 27 spørgsmål og 5-7 baggrundsspørgsmål. Testen tager cirka 15 minutter at besvare.

    Få adgang til værktøjet her.

    >> Værktøjet Organisatoriske kapabiliteter til digital transformation

    Med dette værktøj fra DI2X kan du udforske de 10+3 kapabiliteter, du skal bruge for at få succes med Digital transformation. Værktøjet kan hjælpe med:

  • at give et billede af, om din organisation behersker de 10+3 evner, der er afgørende for digital transformation.

  • at få indsigt i, hvordan du når dine strategiske ambitioner og mål.

  • at få overblik over de evner, du har brug for.

  • at holde løbende øje med dine fremskridt, mens du udvikler din organisations kapabiliteter.

  • at kortlægge det aktuelle kompetenceniveau for alle lag i din organisation.

  • Værktøjet bygger på en test og viser organisationens beherskelse af 10+3 organisatoriske kapabiliteter, der er afgørende for organisationens digitale transformation.

    Få adgang til værktøjet her.

    DIT Akademi vokser

    Lanceringen af de to nye værktøjer på DIT Akademi kommer, efter at Dansk IT for nogle måneder siden også introducerede e-learning på DIT Akademi. Med de førende e-learningplatforme GoLearn og Skillsoft på DIT Akademi har du som medlem fri adgang til e-learning i form af onlinekurser og undervisningsvideoer.

    Samtidig er også udbuddet af Meet & Inspire, videoer, webinarer og artikler blevet styrket på DIT Akademi.

    DIT Akademi er en læringsplatform for alle, der arbejder med digitalisering, og adgangen til platformen er den centrale fordel ved at være medlem af Dansk IT. Vi giver på DIT Akademi alle medlemmer af Dansk IT faglig udvikling, nye kompetencer og masser af inspiration.

    Bliv medlem af Dansk IT og få adgang til DIT Akademi.

    Hvis du ikke er medlem af Dansk IT, er det måske nu, at du skal være det? Gør som 11.500 andre og styrk dine digitale kompetencer med DIT Akademi og et medlemskab af Dansk IT. Alle kan få en 14 dages gratis prøveperiode uden binding.

    Læs meget mere om alle fordelene ved DIT Akademi.

    "Langt de fleste virksomheder har digitalisering og digital transformation på agendaen. Mange af dem kæmper så også med at finde ud af, hvor det præcis er, at de skal sætte ind, og hvor deres stærke og svage punkter er. Du er nødt til at vide, hvad dit udgangspunkt er som organisation for, at du kan opsætte nogle eksekverbare mål." 

    Pernille Kræmmergaard