Ansvarlig digitalisering 2021

I uge 43 og 44 sætter vi digitaliseringen i fokus og liner op med spændende debatter, drøftelser og faglige oplæg.

Efterårets temauge samler trådene fra nogle af de fagområder, der har været prioriteret på Dansk IT's dagsorden længe. Du kan se frem til drøftelser inden for dataetik og nye teknologiers betydning for vores omgang med data, AI, automatisering og algoritmeunderstøttet beslutningsstøtte, governance, lovgivning og innovation. Hermed vil du få et bredt udbud af faglige oplæg, debatter og drøftelser om måden digitalisering kan og skal hjælpe os til en bedre fremtid. 

Dansk IT var medvirkende til udarbejdelsen af grundlaget for ’digitaliseringsklar lovgivning’. I 2021 taler vi (også) om lovgivningsklar digitalisering, og vi fortsætter arbejdet for at sikre at digitalisering bliver den teknologiske løftestang verden, og vi, fortjener. 

Det sker i uge 43 og 44

Programmet er under udarbejdelse. Vi tør dog godt love et stort fagligt-socialt udbytte, uanset om du kommer fra it-organisationen, jura, HR eller om du er udvikler. På DIT Akademi lader vi forskelligheder mødes for at løfte den betydning vi, som it-og digitale professionelle, har for at skabe et bedre samfund, en grønnere fremtid og en bedre verden.